Hovedgård Skoleorkester

Nyhedsbrev 14-11-2021

Læs dette vigtige nyhedsbrev

Kære HSO og forældre

Hermed en lille opdatering her frem mod de næste par ugers aktiviteter - måske først og fremmest julekoncerten.

Billetsalg julekoncert:
Billetsalget til julekoncerten starter på tirsdag den 16.11. kl 18. Samme dag som kommunal- og regionsrådsvalget. Man kan jo passende lige gå over og sætte sine krydser, og derefter komme over på skolen og sikre sig billetter til julekoncerten. Som sagt starter billetsalget kl 18 for HSO, da vi synes at HSO’s familier skal have førstevalg på pladserne. Ole og jeg vil være at finde i aulaen på skolen fra kl 18-20 ca, og Marianne og jeg tirsdag den 30.11. i samme tidsrum. Al betaling bedes foregå via mobilepay 💸 Man kan naturligvis også ringe eller skrive, hvis man er forhindret i at møde op. Så lægger vi billetterne til side, eller giver det med Jeres HSO-medlem hjem.
Invitation.

Efterskolekoncert:
Tirsdag den 23.11. skal vi ud og spille på Brøruphus efterskole, hvor Iben går lige nu. Fie melder lige ud hvad tid vi skal mødes og pakke trailer på skolen - koncerten skal starte ca kl 19.30. Måske er der et par forældre der kan være behjælpelige med at køre derud og hjem - til gengæld får man en dejlig koncert og måske et stykke kage 😍🎵🍰 Der er også mange af de unge der selv kører, og flere fra bestyrelsen der kan fylde bilerne op - så det er reelt set nok ikke ret mange det drejer sig om.

Juleøvning, julefrokost og julemarch: Søndag den 28.11. er der øvning op til julekoncerten, julefrokost og slutteligt julemarch med juletræstænding. Vi mødes i stor multisal i hallen kl 9.30 og hjælper med at slæbe instrumenter. Vi skal være klar til at spille kl 10. Bestyrelsen serverer julefrokost kl 13 i det gamle cafeteria i hallen. Ca kl 16 er vi klar til at gå julemarch. Vi er færdige ca. kl 17 på stationspladsen. Derfor: husk alle noder, lille nodestativ til march, marchhæfte, fuld uniform, varmt undertøj evt. HSO har nissehuer og halsedisser.

Opsætning til julekoncert:
Fredag den 10.12. skal vi sætte op til julekoncerten. Der er mødepligt for HSO-medlemmer og også gerne deres forældre. Vi skal have sat scene, lys, lyd, borde, stole mm op samt pyntet og gjort klart. '

Generalprøve julekoncert:
Lørdag den 11.12. starter vi generalprøve kl 10, dvs at vi er klar til at spille kl 10. Vi forventer at være færdige ca kl 13. Vi har behov for et par forældre der kan hjælpe i ovennævnte tidsrum med at smørre madder, anrette mm.

Julekoncert:
Koncerten starter kl 19. HSO møder senest kl 18.30. Vi har behov for et par forældre til at hjælpe i døren med at tjekke coronapas fra kl 18. Efter koncerten skal ALT pakkes sammen og ryddes op før vi kan gå hjem/gå til fest. Det plejer at tage en god times tid. Især hvis der er en del forældre der hjælper. I HSO er der tradition for at de unge mennesker arrangerer en fest efterfølgende. Der arbejdes på lokaler til dette. Det er kulminationen på alle anstrengelserne op til koncerten - og i år har vi 2 medlemmer der bliver 18 år på præcis denne dag - så de skal gerne have et brag af en fest 🕺🏻

Vintertur:
Husk at vinterturen til Ømborgen allerede ligger i weekenden i uge 2, dvs fre-lør den 14.-16. januar. Som noget nyt afholdes der generalforsamling om søndagen i forbindelse med en lille koncert og afhentning af de unge mennesker ved Ømborgen.

Mvh
HSOs bestyrelse
Louise Mogensen
Tlf 20248007

Senest opdateret: søndag 05-12-2021 09:32