Hovedgård Skoleorkester

Nyhedsbrev August 2019

Kære alle HSO'ere og forældre

Det kommer bagpå os år efter år - men sommerferien nærmer sig sin ende... Dvs nu dukker hverdagen op for fulde blus - inklusive dejlige tirsdage med HSO.

MEN inden vi starter op med tirsdagsøvning, så har vi lige et par ting på tapetet!

 Først og fremmest er der lige nu Skanderborg festival - nogle af Jer er måske afsted og nyder dejligt selskab og musik i rigelige doser. Jeg håber virkelig på lidt tørvejr til Jer.

Det betyder også at det er på mandag (den 12. august) at vi starter oprydning på Kærligheden. Vi starter fra kl 15, men som før skrevet i nyhedsbrevet, så hellere komme lidt senere end slet ikke komme. Giv gerne melding til mig om hvornår og hvor mange I kommer, gerne på SMS 20248007 - også hvis det af en eller anden grund er umuligt at komme og hjælpe.

 Vi rydder op både mandag og tirsdag! Tirsdag er der, som før skrevet, ikke øvning, da der er mødepligt til oprydningen på Kærligheden. MEN vi har også behov for at der deltager forældre/søskende/naboer/bedsteforældre eller andre der har mulighed for at hjælpe et par timer. Det er NU at vi tjener en ordentligt slat penge til vores tur til Ungarn lige om lidt. Vel at mærke HVIS der kommer nogen og hjælper.

Længere nede har jeg skrevet de oplysninger jeg har fået om parkeringsforhold.

Jeg er at finde på Kærligheden fra mandag kl 15, og har bevæbnet mig med en flok dejlige latexhandsker :) Måske kan vi organisere lidt kørsel frem og tilbage? Jeg kører i hvert fald selv afsted før både børnene har fri fra skole og manden har fået fri fra arbejde, så jeg har også behov for at få nogle med i et lift.

Dernæst lurer sæsonens første arrangement - vi skal nemlig spille til det første spadestik ved det nye byggeri ved Hovedgård Multihal. Det er allerede lørdag den 17. august, og vi starter fra Naturbørnehaven i Sogneskellet. De nærmere oplysninger til dette vil snarest fremgå af vores hjemmeside (tak Ole!).

Og som en sluttelig bemærkning så får vi jo besøg fra vores tyske venskaborkester allerede om 2 uger. Vi har lavet indkvarteringsplan og aktivitetsplan, det kommer ud lige om lidt når de sidste detaljer er på plads. Tusind tak til alle som har mulighed for at have 2 eller flere gæster boende - det betyder alverden! De som i denne omgang ikke har haft mulighed for at indkvartere, får rig mulighed for at bidrage alligevel, da der kommer en opgaveliste ud med lidt kagebageri mm.

Kærlige hilsner fra formanden ;)

Ang. parkering ved Kærligheden skriver Nikolai fra SMUKfest følgende:

I skal parkere på modsatte side af vandet, altså på højre side, når I ankommer fra Skanderborg by. Der vil være opsat skilte med pile med teksten ”parkering team Georgsen” (Indkørsels fra rundkørsel, hvor I skal køre ca 200 meter fra hovedvejen ned af en grudvej og parkere på venstre side).

For dem af Jer som ankommer mandag inden kl 16, I bedes meddele parkeringsvagten kodeordet ”Team Georgsen”, som så vil give Jer adgang til parkeringsområdet.