Hovedgård Skoleorkester

Sommer nyhedsbrev

Kære HSO og forældre
God sommer
Tak for en virkelig dejlig forårs/sommersæson med masser af sjove og fine oplevelser - både (og især) jubilæumskoncert og byfest; men også alle de andre gode oplevelser vi har haft sammen. Tak fordi I kom og gjorde min runde fødselsdagsfest til noget helt særligt - jeg bliver helt rørstrømsk når jeg tænker på den fede oplevelse ❤️🎵
 
Smukfest
Nu er der sommerferie - og HSO er også lidt på pause i denne tid. Dog ikke mere end at vi er klar til oprydning på Kærligheden efter Smukfest mandag og tirsdag den 8. og 9. august. Husk at der er mødepligt, og at man meget gerne skal stille med mindst 1 forælder også - i det omfang det er muligt.
Vi kan komme igang fra ca kl 15.30 begge dage, og slutter omkring kl 20-21 afhængig af hvor langt vi er med et af jordlodderne derovre. Jo flere penge vi tjener, jo mindre skal vi i sidste ende selv betale når vi skal på ture med HSO. Sidst vi var afsted tjente vi 35.000 kr! 💪🏻
 
Malling Bjerge festival
Tusind tak for Jer der hjalp til ved Malling Bjerge Festival. Jeg kan berette at vi på de 3 formiddages arbejde tjente 12.000 kr!
Det kunne være fedt om endnu flere kunne melde sig til bare en enkelt af dagene, det er ofte de samme der kommer og giver en hånd med.
Festivalen er en relativ både ny og lille festival, men hold da op hvor det oser af hygge og sikke fede navne der var med. Jeg kan godt anbefale at man køber billet!
 
Lukas Graham
Som noget nyt har vi fået mulighed for at være frivillige ved Lukas Graham koncert i Århus lørdag den 27. august.
Vi skal stille med mindst 10 mand, og alle skal være over 18 år til dette arrangement. Da vi skal melde ind senest på fredag, så bedes I udfylde vedhæftede formular om I kan hjælpe (medlemmer over 18 år eller forældre) - det drejer sig om vagter fra kl 17-24 i frontzone (dvs mellem publikum og scene), og vi tjener 100 kr i timen pr mand. Dvs 700 kr pr mand for sådan en vagt.
Hvis vi kan stille med mindst 10, så melder vi os til - under alle omstændigheder gives der besked retur om det bliver til noget.
Wien
Vi holder informationsmøde angående Wientur tirsdag den 20. september - sæt allerede kryds i kalenderen nu.
 
Rigtig god sommer - husk at skrue lidt op for musikken engang imellem, måske danse lidt rundt på græsplænen i bare tæer - man bliver sådan i pivgodt humør.
 
Knus
Louise

Senest opdateret: mandag 12-06-2023 19:43