Hovedgård Skoleorkester

Nyhedsbrev marts 2023

Læs nyhedsbrevet herunder

Kære HSO og forældre
Et lille nyhedsbrev fra bestyrelsen 💌
På bestyrelsens første konstituerende møde efter generalforsamlingen vedtog vi, at alle referater fra nu af ligger offentligt tilgængeligt på hjemmesiden. De kan tilgås her: https://www.hso-musik.dk/om-hso/moeder/
Foråret byder på mange forskellige arrangementer. Nogle af dem vi glæder os mest til er efterskolekoncerterne. Vi starter allerede om 14 dage når vi skal til Klank og besøge Alberte, og ugen efter skal vi til Brøruphus. Orienter Jer venligst på hjemmesiden, da der er ændrede mødetider nogle tirsdage ⏰
Vi oplever at det nogle gange kommer som en overraskelse at der ligger et arrangement, som måske endda har været aftalt i meget lang tid. Vores side med kommende arrangementer er stort set opdateret i det øjeblik vi har en dato, så vend Jer til (kære søde HSO’ere) at få nye datoer i kalenderen.
Vi har i år besluttet sammen med orkesteret at sige nej tak til march i Skanderborg for Forsvarsbrødrene 🔕
Dette gør vi fordi arrangementet ligger i byfestweekenden, hvor vi har mange forpligtelser ift. vagter, koncert mm 🕺🏻Forsvarsbrødrene havde desværre ikke mulighed for at flytte deres dato.
Til gengæld er vi blevet spurgt af Forsvarsbrødrene i Horsens om vi vil hjælpe dem med at fejre Dannebrogs fødselsdag på Valdemarsdag 🇩🇰 Det er en torsdag allerede kl 16, men et enigt orkester valgte at sige ja - da vi er beærede over at det er os der bliver spurgt og ikke de andre måske mere oplagte valg ift. Horsens. Det er et meget mindre omfattende arrangement end det i Skanderborg, vi forventer det tager en times tid.
Vi har i år også valgt at sige ja til at rydde op til Malling Bjergfestival ligesom de to foregående år - det er en overskuelig opgave til en god pris.
Ligeledes skal vi som vanlig rydde op efter Skanderborg Festival - konceptet er lidt anderledes end de sidste år da vi i år har aftalt en fast pris for et bestemt område. Vi tror at vi kan udnytte tiden bedre hvis vi på forhånd kender opgaven omfang, og ikke skal spilde tid på at vente på næste område.
Som en lille teaser kan jeg sige at bestyrelsen sammen med ungebestyrelsen arbejder på en weekendtur - hvor hen vil vi ikke afsløre endnu. Men glæd Jer - det bliver fuldstændigt fantastisk! 🎵🎶
På bestyrelsens vegne
Louise

Senest opdateret: mandag 12-06-2023 19:43